København: Oslo Plads 14, 2100 København Ø

Nordsjælland: Carlsbergvej 13, 3400 Hillerød

Bornholm: Lokal tandlæge efter aftale

Telefon: 70250041

 
 
 

Tandlægevagten Region H: Sådan gør du under covid-19-krisen

På grund af covid-19  må ingen må møde op i tandlægevagten med feber, hoste, synkebesvær, vejrtrækningsbesvær eller hovedpine. Er du covid-19-smittet, skal du kontakte 1813.

Medmindre patienten er et barn, må pårørende ikke komme med på klinikken/i venteværelset.

Tandlægevagtordningerne i Region Hovedstaden har telefon 70 25 00 41. Her kan du få information om åbningstider, tidsbestilling med mere. Har du en større tandskade, skal du ringe til akuttelefonen på 1813. På 1813 kan du få et godt råd eller blive ledt videre til enten tandlægevagten på Oslo Plads i København, i Hillerød eller på Bornholm. Det er også på 1813, at du kan blive henvist til tandskadevagten.

Tandlægevagten i København
Tandlægevagten i København på Oslo Plads 14 (ved Østerport Station) er åbent alle dage året rundt. På grund af covid-19 er det i øjeblikket ikke muligt bare at møde op i vagten som normalt. Behandlingen skal først aftales pr. telefon. Behandling og mødetid aftales med tandlægen, der passer telefonen.

Der sidder en tandlæge ved telefonen på følgende tidspunkter:
Hverdage mandag til fredag: 19-20.
Lørdag-søn- og helligdage: 9-10 og igen 19-20.

Tandlægevagten i Nordsjælland

Tandlægevagten i Nordsjælland på Carlsbergvej 13 i Hillerød har åbent alle dage. Du kan bestille tid og få rådgivning på telefon 70250041 hverdage 18-19 samt lørdag, søn- og helligdage 9-10 og 18-19.

Du skal bestille tid og kan altså ikke møde op, da klinikken kun er åben efter forudgående aftale.

Tandlægevagten på Bornholm
Tandlægevagten på Bornholm har åbent lørdag, søndag og helligdage efter forudgående telefonisk aftale.

Tidsbestilling klokken 10-10.30 på telefon 21 17 41 47.

Behandlingen foregår på vagthavende tandlæges klinik. 

 
 

Covid-19-smittet og tandproblemer? Ring til 1813